Filcolana Garn

Filcolana sælges pt kun i den fysiske butik. Kontakt os gerne ved spørgsmål eller bestilling.

Ingen produkter fundet.

Filcolana producerer kvalitetsgarn til håndstrik og hækling. Vi køber den bedste uld og fibre til vores garnkvaliteter og sender dem til spinderier i Peru, England og Italien, hvor vores garn bliver spundet. Vores uldkvaliteter er spundet af uld, som er mulesing-fri. Vores mohair kommer fra Sydafrika. Efter spinding bliver garnet farvet, vundet op til nøgler, påsat banderoler og til sidst sendt til vores lager i Kjellerup.

Hos Filcolana går vi op i kvalitet, bæredygtighed og ansvar. Når garnet sendes til vores lager, sker det på den for miljøet mest skånsomme måde, med moderne, bæredygtig og ansvarlig skibsdrift.
Fra vores lager distribueres garnet til vores forhandlere, først og fremmest i Skandinavien, men også til resten af verden.

Vi udvikler selv farvepaletten i alle vores garnkvaliteter. Farvematerialerne er produceret efter EU-standarder og overholder alle retningslinjer for uskadelig kemi og miljøhensyn.

Filcolanas opskrifter bliver designet af nogle af Skandinaviens dygtigste strikke- og hækledesignere. Nogle er etablerede på den nordiske strikkescene, andre er i begyndelsen af deres designerkarriere. For Filcolana er det vigtigt, at designerne får muligheden for at udfolde deres kreativitet, og vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte dem i deres kreative proces. 

Vi genbruger mest muligt emballage – bl.a. spinderiets kasser – når vi sender garnet videre til din lokale Filcolana forhandler. Hovedparten af vores trykte materiale bliver produceret på FSC-mærket papir på svanemærkede trykkerier i Danmark.

Filcolanas historie strækker sig tilbage til 1952. Filcolana har i løbet af årene været ejet af flere familier. I 2009 overtog Nanna Gudmand-Høyer Filcolana, og hun har sammen med sine dygtige medarbejdere kørt firmaet siden.